Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Vester Skerninge Børnehus

Leg på legepladsen

Vester Skerninge børnehus er et integreret dagtilbud med børn i alderen 0 - 6 år. Vi har 3 – 4 børnehavegrupper og en vuggestue. Vi ligger midt i Vester Skerninge by, tæt på skov og strand.

Vi har en pragtfuld legeplads og er ude hver dag og i al slags vejr. Her laver vi bål, leger lege, spiller bold, finder små dyr, cykler, gynger, rutsjer mm. Indenfor leger vi og sætter forskellige aktiviteter i gang, både i små og større grupper. Vi kører på tur i vores bus til skov og strand, eller nye legepladser, der ligger længere væk. 

Vi arbejder meget inkluderende og vores kommunikation er anerkendende og tager afsæt i den systemiske tænkning, vi er ligeværdige i vores samarbejde med hinanden, børn og forældre.

Er der noget der ikke virker, kigger vi på egne handlinger, og justerer os. Vi er fagligt velfunderede og er hele tiden nysgerrige på nyt. Vi har øje for det enkelte barn og gruppen, og skaber ud fra dette inspirerende læringsmiljøer, både i huset og udenfor huset.

Vi vægter at have et åbent og godt samarbejde med alle forældre, vi finder dialogen og refleksionerne sammen med jer yderst værdifuld i vores fælles arbejde omkring "vores" børn.

Leg på legepladsen